Dansk Selskab for Compassion Focused Therapy (CFT)
Selskabet er stiftet i Århus den 8. juni 2009.
Formålet med selskabet er at udbrede kendskabet til Compassion Focused Therapy (CFT) , som er udviklet af Paul Gilbert og kolleger i England. Formålet opfyldes gennem etablering af kurser og workshops. Compassion Focused Therapy er en del af den såkaldte tredje bølge indenfor kognitiv terapi, og har bl.a rødder i kognitiv adfærdsterapi, mindfulnesstræning, moderne neuropsykologi og neurovidenskab. Desuden er der inspiration fra psykodynamisk terapi og humanistisk psykologi. CFT er særlig rettet mod at facilitere selv-medfølelse og egenomsorg hos klienter, der i udpræget grad har tendens til at opleve skam og selvkritik. Skam og selvkritik vides i dag at spille en central rolle i udviklingen og vedligeholdelsen af en række lidelser og problemer fx angst, depression, personlighedsforstyrrelse og PTSD.
|